INFORMATION til alle medlemmer
Grundet retningslinjer for Covid-19 kommer vores sæson til at se meget anderledes ud. Indendørs idræt og foreningsliv har mange retningslinjer bla. krav om afstand, rengøring og antal personer samlet på samme sted i forhold til hal størrelse.
Bestyrelsen vil gøre alt for at gøre det muligt at få gymnastikken og træning i gang på en forsvarlig måde som muligt. Alle vores instruktører vil blive “klædt på” til opgaven og skal følge retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, DGI og GymDanmark.
Vi opfordrer til tålmodighed når sæsonen starter, da dette er en særlig situation for vores forening.
Der kan forventes følgende ændringer for opstart af sæsonen:
- Begrænsning af personer i hallen
- God hygiejne (sprit) før, under og efter træning
- Ensrettet indgang og udgang
- Afkrydsning af deltagere ved hver træning
- Kun aktive medlemmer i hallen (ingen forældre)
- Omklædningsrum vil være aflåste (man skal være omklædt hjemmefra)
- Begrænset brug af toiletter
- Begrænset adgang til redskaber
- Reduceret træningstid pga. rengøring af redskaber
Der vil være yderligere information den første gang til træning fra instruktører eller bestyrelse om hvordan det skal forløbe på nuværende tidspunkt i denne sæson.
Ved Covid-19 symptomer som feber, tør hoste, hovedpine, ondt i halsen eller muskelømhed forventes det at man ikke møder op til træning. I tilfælde af positiv Covid-19 test kontaktes bestyrelsen straks på info@ikastgymnastikforening.dk
Trods situationen med Covid-19 glæder vi os alle til at komme i gang med gymnastikken. Det bliver anderledes for os alle 😀
Alle medlemmer har et ansvar – Hold afstand og vis hensyn!
Vi ses til opstart i uge 37 👏👏👏